Lille Vildmose det er et områder der har meget enestående naturværdier samlet i ét område. Der ligger rundt i randene af det samlede område, som vildmoseområdet er, ligger der den største højmose, vi har i Vesteuropa, der ligger to af vores allerbedste naturskove, som slet ikke har været brugt som almindelig skovbrug i over hundrede år. De har først og fremmes været brugt til at have hjorte der gik og græssede til jagt. Så de har en helt anden karakter end skove har normalt i Danmark. Og det er to ret store skove der ligger i hver sin ende af området.

Der ligger også Muldbjergene som er et gammelt græsningsareal, og som har mange af de sjældne overdrevsplanter der i Danmark har meget trange kår, fordi at landbrugslandet er gødsket. Så der ligger den næringsfattige græsningsvegetation som i dag er en meget sjælden naturtype i Danmark. Det ligger ude på østsiden af vildmoseområdet.

Det store midterområde det er område, hvor man har udvundet tørv og har haft almindelig kvæggræsning. Så det ligger i dag som tørveskæringsarealer og har ikke den høje naturværdi i øjeblikket. Men hvis vi forbinder de her områder, så vil meget af de sjældne ting der lever i skovene i højmosen og i overdrevene, de vil kunne sprede sig ud og blande sig i det store midterområde.

Det er usædvanligt at vi har så stort et område som Lille Vildmose med god natur i Danmark, og hvor der er meget få veje. Der er mere end 8000 ha land i vildmoseområdet, altså otte gange ti km, hvor der kun går ganske få veje igennem, og hvor det mest det ligger hen i en eller anden naturtilstand.

Noget af det er græsning til kreaturer. I nogen området der har man også dyrket kartofler, men det er meget sandet og fattig jord og derfor meget ringe som landbrugsområde. Så der er ikke den store dyrkningsinteresse. Og så er der store arealer, som er moser og højmoser og skove som ligger hen i temmelig vild tilstand. Så det er et meget meget stort sammenhængende område, hvor det mest oplagte det er at have natur og ikke landbrugsarealer.

Der har heller ikke været meget tradition for at folk kunne færdes i området, fordi at skovene de har været hegnet ind til jagt. De har været private. Så der har ikke været adgang i skovene i de sidste hundrede år. I dag der er der så ved at blive større adgang, men stadig væk kan man ikke blot gå derind når man har lyst. D.v.s. det er et meget uforstyrrede områder for mennesker, og det har været en af grundene til at meget store fugle har kunnet slå sig ned der. Man ser i dag traner i området. Man ser kongeørne der yngler som det eneste sted i Danmark. Blå kærhøg kommer der - meget meget sjælden rovfugl. Flere andre arter som kræver store områder hvor der ikke færdes mange mennesker til daglig.