| Lille Vildmoses
natur
Lille Vildmose med dens storladne
natur er en enestående egn i Europa - med
højmose, naturskove, søer,
græsningsfenner og gamle græsnings-strandenge.
Højmoseflade
I Tofte Mose kan vi endnu opleve den kilometervide
højmoseflade befolket af de store traner
og regnspover. Og alle kan i Portlandmosen plukke
tranebær og multebær mellem tuer opbygget
af tørvemos og lyng.
Naturskove
Det 55 km² store Vildmose-område rummer
naturskove med en helt særegen natur takket
være kronhjortenes fødesøgning
og fortidens husdyr på græs - alt
præget af istidens grus-jord og sand føget
ind fra Kattegat.
Søer
De fire søer midt på fladen tømte
man for vand i 1700tallet. Den sidste af tre af
dem får nu sit vand tilbage til gavn for
søernes fugle, fisk, insekter og flora.
Tidligere industri
Lille Vildmose har været grundlaget for
vældige industrieventyr med udvinding af
tørv. Nu kan man følge den spændende
naturgenopretning som er sat i gang.
Græsningsarealer
Mægtige græsningsarealer besøges
hver vinter og sommer af i tusindvis af fugle.
Disse fenner er resultatet af 1930ernes forsøg
på at opdyrke højmose.
Strandenge
På gamle nu trætilgroede græsnings-strandenge
ud mod Kattegat har man taget de første
skridt til en genopbygning af fuld natur i Lille
Vildmose. Det er sket ved at udsætte nogle
af naturens egne bygmestre: vildheste og vildkvæg.
Cykelstier
Ad cykelstier kan man færdes for sig selv
ad veje og stier på det store naturområde
og f.eks. betragte fugle og de vilde dyr fra Vildmosens
udkigstårne.
Udkigstårne
Alle steder kan du ofte se kongeørnene
i majestætisk flugt over Vildmosen. Fra
de fire tårne kan du følge skarverne,
havørnene, kærhøge, stor hornugle,
regnspove og en mængde andre fugle, foruden
kronhjorte, vildsvin og hvad fremtiden vil bringe
af andre store hjemmehørende dyr.
De
indhegnede områder
Der er kun adgang til de indhegnede områder
(se kortet)
efter aftale med naturvejlederen.
Hvis du vil på tur i skov og mose med en
naturvejleder, kan du kontakte Vildmosegaard,
Vildmosevej 16, 9280 Storvorde, telf. +45 9677
6633,
mail: vildmosegaard@sejlflod.dk
|