Tørvemos bevarer fortiden

Det her med at dokumentere (alderen af moselagene) det er fordi man kan se at der er pollen (blomsterstøv) i højmosen. Der kommer sådan en pollenprofil, og det er det man kalder mikrofossiler, pollen. Man kan ikke se dem med det blotte øje. Men under mikroskobet kan man så se de forskellige pollentyper. Derfor kan man se hvornår de forskellige træarter indvandrede i Danmark. Og for eksempel hvornår kulturtyperne kom, for eksempel hvede.

Makrofossilerne vil man så kunne se med det blotte øje. Det kan være forskellige frø, men det kan også være selve de planter der voksede på højmosen. Man kan se tuekæruldens baser, de forskellige arter af Sphagnum derude kan man nemt se i tørven.

Man kan bare tage en prøve og lægge den under mikroskop, så kan man artsbestemme de Sphagnumarter der voksede der for 1000 år siden.

Gravballemanden er jo også et makrofossil, men et meget stort. Men man har også fundet urokser og sumpskildpadder og andre berømte fund i danske højmoser.

Sphagnum planterne derude, tørvemosserne, er dem der er ansvarlige for dannelsen af højmosen. Det er fordi når de begynder at vandre ind i forskellige andre mosesystemer, eller i det hele taget forsumpe deres omgivelser, så danner de et surt miljø. Og pH (syrestyrken) kommer ned under 4, ofte omkring 3,8.

I det her sure miljø på højmoserne er der meget få planter der kan trives. Derfor monopoliseres (bliver enerådende) Sphagnum efterhånden, og skaber egentlig fantastiske betingelser for sig selv. Sphagnum påvirker så omgivelserne med det her forsuring. Og udskiller også nogle fenollignende stoffer man kalder sphagnol. Det er de stoffer som er ligesom ansvarlig for de bevarende egenskaber i højmosen. Når man kigger på højmose tørv, så ser det ofte ud som om at der kun har været Sphagnum, fordi Sphagnum bliver overrepræsenteret ved at det næsten ikke nedbrydes. Ikke i forhold til de andre planter i hvert fald. Altså lyng og revling og kæruldstyperne de forsvinder nemmere i tørven end Sphagnum gør.

De her egenskaber har man forsøgt at udnytte på forskellig vis er der kilder der siger. Der har været norske eksperimenter om at vikingerne opbevarede fisk når de tog på togt ved at overhælde dem med tørvevand, som så gav det bevarende (vand-) klima for fiskene.

Og man har jo i Irland og Skotland og kolde områder, der har man simpelthen brugt at sætte mad ud i højmoser for at bevare det. Og man finder noget de kalder mosesmør, altså man har sat sådan store vidjekurve med smør ned i højmoser, og man kan finde det efter hundredevis af år. Det dufter af smør lige når man tager det op, men det forgår meget, meget hurtigt når det kommer op. Men der findes virkelig gamle ting bevaret i højmoser. Fra Danmark kender man ikke tradition for at bruge det som opbevaring af noget. Men så koldt har der heller ikke været i mange år.